FAQ

Kom godt i gang

Hvilken type medlemskab tilbyder vi?

  • Vi tilbyder et Goods abonnement til kun kr. 29,- pr. måned. For de 29,- kr. får du både de aller skarpeste priser på markedet, hurtigste transittider og kan fragte et ubegrænset antal pakker fra hele verden, direkte hjem til din dør.
  • Som medlem får du en Goods-adresse hos os i Danmark, som du skal bruge hver gang du shopper på nettet og skal have dine forsendelser til Grønland. 

Hvorfor sender danske virksomheder ikke til Grønland?

  • Manglende eksportviden
  • Høje administrations udgifter til eksport og markedsføring i udlandet
  • Eksportansvar
  • Sprogbarriere
  • Mange frygter besværet ved returvarer
  • Ofte bliver Grønland set som et mindre og ubetydeligt marked

Hvad er fordelen ved at anvende Goods?

  • STORE besparelser på både fly- og skibsfragten.
    • Vores fragtpriser er svære at slå! Finder du en leverandør, som fragter billigere end Goods – så matcher vi prisen!
  • Eksperter i logistik.
    • Goods har indgået et tæt samarbejde med Blue Water Shipping A/S, som varetager håndteringen af alle transporter. Blue Water Shipping A/S har over 40 år erfaring med transport til Norden og egne kontorer fordelt på Grønland.
  • Udvidet transportforsikring!
    • Alle forsendelser er forsikret efter NSAB. Dette er ikke ensbetydende med, at din forsendelse er 100% dækket, i det denne kun dækker efter vægten på forsendelsen og ikke værdien. Vores udvidede transportforsikring hjælper dig med at forsikre din forsendelse 100% og hele vejen til din adresse i Grønland.
  • Sammenpakning – lavere fragtudgifter.
    • Jo flere pakker du sender, jo flere penge sparer du! Du kan faktisk spare op til 50% på din forsendelse & håndteringsomkostninger, ved at sende flere pakker samlet i én samlet forsendelse.

Hvordan anvender jeg min nye Goods-adresse?

Når du handler på webshops, skal du bruge din Goods-adresse som leveringsadresse i Danmark. Din Goods-adresse får du når du opretter medlemskab/abonnement.

Din fulde Goods-adresse skrives i adressefeltet og dit Goods-ID* skrives efter dit efternavn, for at vi kan identificerer dig som modtager af pakken. Se eksemplet nedenfor…

Herefter skal du blot sende original fakturaen på dit køb til os på: kundeservice@goods.gl, så snart du modtager denne fra shoppen du har brugt.

 

*Det er vigtig at huske at skrive sit Goods-ID. Vi anvender denne information til at identificere ejerne af pakkerne, når de ankommer til vores lager i Danmark. Hvis denne information mangler, vil der være en forsinkelse i håndteringen af din forsendelse og ingen adgang til de fragtpriser Goods har forhandlet.

Hvad får jeg for 29 DKK om måneden?

  • Billigste fragtpriser – Kan du finde en billigere shippingleverandør, så matcher vi prisen.
  • Goods Adresse i Danmark
  • Sammenpakning, hvilket kan give store besparelser på fragtudgiften
  • Alle dine forsendelser vil blive leveret direkte til din dør i Grønland
  • Korte transit-tider

Hjælp til at shoppe

Shop H&M med Goods

Goods lytter til sine kunder og mange af jer har udtrykt ønske om at shoppe hos H&M. Det kan I sagtens med Goods!

H&M har et bredt udvalg, mange basisvarer samt overkommelige priser til både børn og voksne og er en af de mest populære highstreet brands i hele verden og derfor mener vi også, at I der er bosat i Grønland, skal have adgang til at købe det. Med Goods fragtløsning, tager vi imod dine pakker i Danmark og sender dem direkte videre til dig.

I dette blogpost har vi lavet en guide til dig, som elsker fashion om, hvordan du får dine H&M varer fragtet til din dør i Grønland.

Følg denne guide og du er klar til at shoppe H&M kollektioner:

Fyld din indkøbskurv hos H&M med alle de varer, du ønsker. Når du er færdig med at shoppe, går du til checkout/kasse, betaler og indtaster forsendelsesoplysninger. Her skal du være opmærksom på følgende:

  1. Husk at skrive din Goods-adresse på
  2. Oplys dit Goods-ID efter dit efternavn
  3. Vælg leveringsmåde = levering til din privatadresse/alternativ adresse
  4. Tjek efter at pakken ej bliver sendt til pakkeshop, men Goods adressen
    Herunder kan du se et eksempel, der sikrer at dine varer kommer frem til din Goods adresse.

Shop H&M med Goods

Hvilke webshops kan jeg handle fra med Goods?

Du får med et Goods abonnement adgang til alle tænkelige webshops både i Danmark og resten af verden.

Hvor skal jeg sende de varer hen jeg har købt?

Du skal ALTID sende varerne til din Goods-adresse og huske at skrive dit Goods-ID på.

Hvordan sparer jeg penge, når jeg handler online med Goods?

 

  • Når du benytter din Goods-adresse, opnår du de samme fordele, som hvis du boede i DK. Mange webshops tilbyder nemlig GRATIS levering i Danmark – en service som du så herved også får adgang til.
  • Tjek om, der er nogle tilgængelige rabatter. Der er mange online shops, der har SALE, coupon eller discount-koder tilgængelige. Vi anbefaler, at du søger efter coupons eller discountkoder på Google, ved at benytte søgeordet “online coupons”.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet fra dine favorit webshops. De danske og udenlandske webshops informerer ofte deres e-mail kunder først, når de har SALE eller har specifikke kampagner på udvalgte produkter.
  • Shop rundt: Sørg for at sammenligne priser på det produkt, du søger via prissammenligning hjemmesider. Der er mange hjemmesider, der tilbyder denne service.

Hvornår tager Goods over på din forsendelse?

Når du bestiller dine varer på de mange webshops, vi har åbnet op for, skal du være opmærksom på, at Goods er et mellemled imellem den pågældende webshop og logistikvirksomheden, der benyttes til at fragte din forsendelse. Goods tager først over, når din forsendelse er modtaget på din Goods-adresse (vores lager). Vi vil selvfølgelig ALTID hjælpe dig med at finde frem til din forsendelse i tilfælde af returnering m.m.

For at sikre dig, at din varer altid kommer tryg og sikkert frem, bør du være særlige opmærksom på følgende punkter:

  • Vær helt sikkert på din leveringsadresse stemmer overens med din Goods-adresse
  • Husk at skriv dit Goods-ID efter dit efternavn eller i adresselinje 2
  • Vær opmærksom på, at din pakke IKKE bliver leveret til en omdelingscentral/postboks m.m.

Hvad skal du være opmærksom på, når du shopper?

Mange webshops har i dag gratis levering, hvis du bestiller for mere end x antal kroner. Der er selvfølgelig også webshops, som stadigvæk tager  leveringsomkostninger typisk er prisen alt fra 20 DKK til 70 DKK. Denne udgift er IKKE inkluderet i de fragtpriser Goods tilbyder.

Vær opmærksom på følgende, når du shopper:

  • Vær helt sikkert på din leveringsadresse stemmer overens med din Goods-adresse
  • Husk at skriv dit Goods-ID efter dit efternavn eller i adresselinje 2
  • Vær opmærksom på, at din pakke IKKE bliver leveret til en omdelingscentral/postboks m.m.

Læs også gerne “Hvornår tager Goods over på din forsendelse”

Betaling og momsrefusion

Moms til Færøerne

Varer som bliver importeret til Færøerne bliver pålagt “færøsk moms”, denne “moms” går direkte til den færøske statskasse og her kan Goods desværre ikke være til megen hjælp. Derudover bliver vil der også blive opkrævet Gat told for varer, der importeres fra lande uden for EU. Denne told variere fra vare til vare.
Et godt råd er, at kontakte den danske forhandler og bed dem lave en faktura uden dansk moms.

Hvordan afmelder jeg mit medlemskab?

For at opsige dit medlemskab skal du blot sende os en besked på vores mail kundeservice@goods.gl eller i vores chat-vindue, så sender vi en bekræftigelse indenfor meget kort tid. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have adgang til dit medlemskab indtil det ophører. Efter et medlemskab er opsagt, vil der ikke blive trukket yderligere på din konto, medmindre du selv vælger at gen-aktivere dit medlemskab.

Hvilke betalingsmetoder accepterer i?

Vi accepterer Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard og bankoverførsel. Vi arbejder på at kunne tilbyde flere betalingsmuligheder i fremtiden.

Hvorfor blev mit kort afvist?

Der kan være forskellige årsager til, at din bank eller kreditkortudbyder afviser en betaling, venligst se nedenfor. Venligst også tjek med din bank eller kreditkortudbyder for mere detaljerede svar til, hvorfor din betaling er blevet afvist.

  • Der er ikke tilstrækkelig dækning på kreditkortet
  • Kreditkortudbyder har låst kortet for transaktioner
  • Kreditkortet er udløbet
  • Sikkerhedskoden er ikke korrekt
  • 3D-Secure alle køb over 1000,00 DKK skal verificeres og du skal benytte dit Nem-ID til at gøre dette (dette gøres ved første køb på et nyt kreditkort).

Hvis du forsat modtager notifikationer på, at din betalingsmetode bliver afvist, kontakt os venligst på kundeservice@goods.gl

Er betalingsystemet hos Goods sikkert?

Ja. Goods følger 100% de gældende regler fra Payment Card Industry Data Security Standards (PCI DSS).
Alle køb over 1000,00 DKK bliver overført via en 3D-secured overførsel.

Hvordan anvender jeg en rabatkode hos Goods?

Hvis du har modtaget en rabatkode til Goods, kan denne anvendes, når du opretter din forsendelse. Man kan kun anvende én rabatkode under én forsendelse hos Goods. Rabatkoder kan ikke anvendes til returfragt hos Goods. Det er ikke muligt, at kombinere flere rabatkoder i én forsendelse. Opfylder indsatte rabatkode ikke Goods betingelser for gældende rabatkode, vil denne blive annulleret af Goods administration.

Hvordan fungerer momsrefusion?

Vi kan endnu ikke være behjælpelig med momsrefusionen af de varer, som bliver fragtet igennem Goods.

Du kan via dette link læse meget mere om momsrefusion.

Hvad med told på varer der indføres til EU/DK?

Når du indfører varer til DK / EU risikerer du, at der bliver pålagt told og moms på dine forsendelser. Moms bliver pålagt når der handles for over 80,00 DKK – vi anbefaler, at man altid spørger forhandleren om det er muligt at de kan sælge varen momsfrit, da den skal videre til Grønland eller Færøerne. Er dette ikke muligt, kan du gå på dit lokale skattekontor og fremvise din kvittering. Her vil du modtage et stempel, hvorefter du kan få refunderet momsen. For nærmere information, opsøg dit lokale skattekontor. Told bliver pålagt når du handler for mere end 1.150,00 DKK. Told vil blive opkrævet igennem vores samarbejdspartner Blue Water. Hvis din pakke ender i tolden, kan den desværre ikke udleveres til dig, før der er betalt told af forsendelsen. Bliv klogere på moms- og toldregler her https://skat.dk/skat.aspx?oid=2236525

Opbevaring og modtagelse

Vil I informere mig, når min pakke ankommer?

Du vil få besked så snart din pakke er ankommet til din Goods-adresse og den er blevet målt og vejet. Ønsker du at læse mere, om hvordan og af hvem din pakke bliver behandlet, kan du læse mere herunder..

Klik her

Vil i åbne mine pakker?

Nej vi åbner ikke dine pakker. Det er en mulighed for dig, som ønsker at sende mere end 2 pakker på én gang. Vi kalder det sammenpakning. Dette kan være en stor fordel, hvis du gerne vil spare penge på fragten.

Hvor lang tid tager det at håndtere min forsendelse?

Vi arbejder som udgangspunkt efter en 24-timers process på din pakke. Det er muligt for os, at booke din forsendelse indenfor 24 timer efter din pakke er ankommet til din Goods-adresse. Vi tilbyder også opbevaring af dine pakker, hvis du ønsker, at vente på flere pakker ankommer og sende det hele samtidig. Dette kan have en fordel, hvis du gerne vil spare penge på fragten og ikke ønsker, at have modtaget din pakke med det samme. Det er selvfølgelig helt op til dig hvordan du gerne vil have, at vi håndtere din pakke.

Vil I acceptere at modtage forsendelser, sendt til mig, fra private eller individuelle forhandlere?

Ja! Du skal blot huske at oplyse dit Goods-ID på pakken og fremsende en faktura, så vi kan identificere pakken. Du skal dog være opmærksom på, at vi har regler for hvilke slags produkter, vi kan sende til dig. Du kan læs meget mere om dette i vores betingelser

 

Hvor bliver min forsendelse modtaget?

BlueWater Shipping A/S tager imod alle forsendelser til din Goods-adresse og sørger for at de bliver målt, vejet og behandlet professionelt så de kommer sikkert frem til dig.

Kort tid efter dine pakker er ankommet til din Goods-adresse, vil det være muligt for dig at betale for din forsendelse. Du kan læse meget mere her.

Hvor bliver min forsendelse opbevaret?

Dine pakker vil blive opbevaret af Blue Water Shipping A/S frem til forsendelsen.

Blue Waters lagerfaciliteter har moderne overvågningsudstyr, som garanterer en sikker opbevaring af dine varer døgnet rundt.

Forsendelse og forsikring

Er der nogen begrænsninger på, hvilke produkter jeg må sende?

Ved fragt af spejle og andre genstande lavet af glas såsom en brusevæg, skal man være opmærksom på at der er risiko for at varen kan gå i stykker under transporten. Disse produkter er fra forhandlerens side sjældent pakket ind i mere end en papkasse med lidt bobbelplast omkring, hvilket ikke er godt nok når varen skal videre med skib eller fly. Vil man være sikker på at varen ikke går i stykker undervejs, tilbyder vi at emballere det korrekt. Dette foretages af en ekstern ekspert, hvorfor der vil være ekstra omkostninger forbundet med denne opgave. Vær opmærksom på, at hvis man ikke vælger at få emballeret genstanden korrekt, vil vores udvidet transportforsikring IKKE dække i tilfælde af skader, opstået under transporten. Ønsker du at modtage et tilbud på emballering af spejl eller anden genstand af glas, så kontakt os på kundeservice@goods.gl

Fortoldning til Færøerne

Alt gods som importeres til Færøerne skal fortoldes. TAKS, som er den lokale toldmyndighed på Færøerne står for alt fortoldning. Goods samarbejder med Blue Water Shipping, som står får leveringen af alle forsendelser til Grønland og Færøerne.

Blue Water Shipping sørger for at kontakte modtageren vedr. betaling af told. Når modtageren kan dokumentere, at der er betalt for told, bliver godset fritstillet og kan leveres til modtager.

Hvad er leveringstiden med fly?

Leveringstiden med fly er typisk 3 – 10 hverdage, uanset om det er til Grønland eller Færøerne. Dog skal der altid tages forbehold for vind og vejr. Vejrforholdene i Nordatlanten er til tider barske, og kan derfor have indflydelse på leveringstiden. Vi bestræber os konstant på at kunne tilbyde den bedste leveringstid, men skulle der være forsinkelser, vil vi så vidt muligt altid forsøge at kontakte kunden og informere om dette. Vi kan desværre ikke være herre over forsinkelser, der skyldes dårlige vejrforhold og i sådanne situationer håber vi på vores kunders forståelse.

Hvad er leveringstiden med skib?

Leveringstiden med skib er typisk 3 – 6 uger vil oftest være kortere tid, hvis pakken sendes til Færøerne. Dog skal der altid tages forbehold for vind og vejr. Vejrforholdene i Nordatlanten er til tider barske, og kan derfor have indflydelse på leveringstiden. Vi bestræber os konstant på at kunne tilbyde den bedste leveringstid, og skulle der være forsinkelser i transporten, vil vi så vidt muligt altid forsøge at kontakte kunden og informere om dette. Vi kan desværre ikke være herre over forsinkelser der skyldes dårlige vejrforhold, og i sådanne situationer håber vi på vores kunders forståelse. Haster leveringen af en eller flere pakker, vil vi naturligvis gøre vores bedste for at finde en løsning. Her kan flytransport være en løsning, medmindre de aktuelle vejrforhold også påvirker denne form for transport.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg fragter parfumer og andre væsker?

Vidste du, at parfumer og andre væsker bliver betegnet som farligt gods. Bestiller du derfor parfumer fra Matas eller hos andre leverandører, skal du være opmærksom på følgende:

  • Farligt gods kræver ekstra dokumentation –  Sikkerhedsdatablad (MSDS)
  • Farligt gods kræver ekstra tilladelser

Vi vil rigtig gerne hjælpe med et fremskaffe det nødvendige, men der kan være op til 5-12 dages ekstra ventetid på din pakke. Ventetiden afhænger udelukkende af hvor hurtig leverandøren kan fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Vi forbeholder os retten til at tjekke forsendelser, hvor vi mistænker farligt gods m.m.

Du kan læse meget mere om farligt gods via vores Betingelser – Farligt Gods

Hvilket transportvirksomhed vil levere min forsendelse hjem til mig i Grønland?

Vores pakker bliver altid leveret hurtigt og sikkert af Blue Water Shipping A/S lige til døren i Grønland.

Hvad er inkluderet i fragtomkostningerne?

Fragt -og håndteringsomkostningerne inkluderer håndtering i DK på vores terminal, dokumenthåndtering overfor Told og skat og levering til din valgte leveringsadresse i Grønland.
Individuelle omkostninger er kategoriseret separat, såsom ompakning og mere detaljeret fotos.

Er der nogen begrænsninger på, hvilke produkter jeg må sende?

Goods håndterer ikke våben eller våbendele, uagtet om man har en våbentilladelse. Det er heller ikke muligt at fragte et produkt, der er klassificeret som farligt eller brandfarligt gods (Dangerous Goods). Fødevarer og andre produkter, der kræver speciel tilladelse fra Fødevarestyrelsen, kan kun sendes såfremt den nødvendige information foreligger. Her skal også påregnes ekstra håndteringsomkostninger. Vær venligst opmærksom på at

Goods ikke kan refundere for fragt- og håndteringsomkostninger, hvis et produkt afvises eller tilbageholdes af de lokale toldmyndigheder.

Goods accepterer ikke alkohol, tobak og snus til privatpersoner.

Ved køb af batterier eller varer som indeholder batterier bedes du kontakte vores kundeservice for at undgå at dine forsendelser bliver tilbageholdt.

Fragtpriser

Vores vision er altid at tilbyde dig den bedste leveringstid samt bedste fragtpriser. Såfremt du finder en pris der er billigere end hos, vil vi meget gerne undersøge mulighederne for at matche den pris. 

Vi tilbyder både skibs- og flyfragt af dine pakker. Her vil selvfølgelig være en pris- samt leveringsforskel. Du kan læse meget mere om vores fragtpriser her

 

Forsikring af din forsendelse

Et eksempel:

Hvis du sender en pakke på 10kg med vejtransport, vil speditøren maksimalt være forpligtet til at udbetale erstatning på 10kg x DKK 70 / kg = DKK 700. Du kan dog ikke få udbetalt mere end du har betalt for dit gods.

Har du således betalt DKK 500 for godset, vil du få DKK 500 i erstatning. Har du betalt DKK 1.000 vil du få DKK 700 i erstatning.

Vi tilbyder en udvidet transportforsikring

Vores transportforsikring sikrer dig mod, at du kan forsikre din forsendelse 100% og hele vejen til din modtageradresse i Grønland.

Vores transportforsikring koster 1,2% af orderens værdi.

 

Bemærk, at fragt af spejle og andre genstande lavet af glas, såsom en brusevæg, ikke er dækket af vores udvidet transportforsikring medmindre at dette bliver emballeret korrekt. Dette er ikke noget forhandlere eller vi kan foretage, men det skal derimod udføres af en ekspert inden for området. Ønsker man at få sin vare emballeret forsvarligt, således at transport forsikringen dækker, vil det foregå således at når din vare ankommer til Goods adressen sender vi den videre til en ekspert, som bygger en trækasse rundt om spejlet/glasset som skal sikre, at det ikke går i stykker under fragten. Vælger man at få udført dette, vil vores udvidet transportforsikring naturligvis dække, hvis man har tilkøbt den. Er varen ikke emballeret, må kunden være indforstået med at, at der er risiko for at varen går i stykker undervejs og at der ikke ydes nogen godtgørelse.

Vi sender både med skib og fly?

Vi kan både sende med skib og fly. Der vil selvfølgelig være en forskel på leveringstiden og prisen alt afhængig af, om du vælger at fragte din forsendel med fly eller skib. Når du modtager din pakke på din Goods-adresse (vores lager), vil du modtage en e-mail fra os, hvor du har en præcis fragtpris samt valgmuligheden imellem fly og skib.

Vil du vide mere om fragtpriser, kan du besøge dette link

Hvordan fungerer Track and Trace hos Goods?

Du kan bede om et track-and-trace nummer, når du fremsender din faktura eller betaler for fragten. Du vil så modtage navn på den grønlandske agent, der følger din forsendelse samt et track-and-trace nummer (booking nummer).