Conditions

Abonnementsbetingelser

Om medlemskab hos Goods International ApS
Goods International ApS (www.goods.gl) er en medlemsklub, der sikrer medlemmerne store rabatter på kendte mærkevarer indenfor beklædning, husholdning og meget mere. Alle betalinger hos Goods International ApS foregår med betalingskort (Dankort, Visa kort og MasterCard). Alle betalingsgebyrer afholdes af Goods International ApS og er således indeholdt i de oplyste produktpriser og priser på medlemskab.

Du har adgang til at se dine tidligere betalinger og ordrer, når du logger ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikker på “Mine Ordrer” på www.goods.gl 

Privatpersoner, som er fyldt 18 år, kan tilkøbe sig et medlemskab hos Goods International ApS

Alle ydelser købes af Goods International ApS, Skudehavnsvej 1, 2150 Nordhavn. Betalinger gennemføres af Clearhaus A/S med Quickpay som varetager alle kortoplysning.

Accept af abonnementsbetingelser
Når du accepterer de gældende abonnementsbetingelser hos Goods International Aps (www.goods.gl), accepterer du, at Goods International ApS må trække det oplyste beløb for medlemskab periodevist, indtil du vælger at opsige dit abonnement. Første medlemsmåned er gratis og efter 30 dages medlemskab til 0 DKK overgår dit abonnement til et fast månedsabonnement til 69 DKK pr. måned. Dit medlemskab hos Goods International ApS bliver automatisk fornyet pr. d. 1 i måneden, således du altid har adgang.

Du modtager en kvittering på e-mail ved dit første køb, der indeholder information om dit abonnement.

Opsigelse af medlemskab og bindingsperiode
Du kan opsige dit medlemskab, når det passer dig, og abonnementet ophører herefter ved udgangen af den periode, der er betalt for. Den eneste undtagelse er de første 24 timer af dit medlemskab, hvor abonnementet af tekniske årsager er låst. Efter de første 24 timer kan du opsige dit abonnement, når det passer dig.

Bemærk at har du en igangværende ordre, kan medlemskabet ikke opsiges før denne er afsendt. Prøv venligst igen når din ordre er sendt af sted fra vores lager.

For at opsige dit medlemskab skal du logge ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikke på “Mit Medlemskab”. Du kan også altid kontakte vores kundeservice. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have adgang til dit medlemskab indtil det ophører. Efter et medlemskab er opsagt, vil der ikke blive trukket yderligere på din konto, medmindre du selv vælger at gen-aktivere dit medlemskab.

Såfremt dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, kan du opdatere betalingsoplysninger, kontaktoplysninger m.m. på (www.goods.gl).

Ansvar- og hæftelsesforhold
Din indmeldelse på (www.goods.gl) er bindende fra det øjeblik, hvor du tilmelder dig Goods medlemskab. Ønsker man ikke at forsætte medlemsskabet, skal dette aktivt afmeldes på (www.goods.gl) under “mit medlemskab”. Du er som medlem på goods.gl forpligtet til at betale for hele din medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, indtil du selv opsiger dit abonnement/medlemskab.

Procedure for abonnementshævning
Du kan altid tilbagekalde din tilladelse til at vi fremover trækker et beløb på din konto. Hvis du ikke har opsagt aftalen, vil vi i stedet sende en faktura. Hvis du opdager en eller flere debiteringer, som du ikke har givet tilladelse til, kan du gøre indsigelse over for din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen (med mindre andet fremgår af din aftale med din kortudbyder).

Fortrydelsesret
Til dit abonnement på (www.goods.gl) er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. I praksis betyder det, at din fortrydelsesret udløber 14 dage efter aftalen blev indgået. Dit abonnement er aktiv fra den dag du tilmelder dig dit medlemskab hos Goods International ApS. Din fortrydelsesret er kun gældende fra den dag, aftalen blev indgået, og ikke ved den løbende abonnementsbetaling.

Såfremt du ønsker at fortryde dit abonnement, skal du inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse herom. Meddelelsen skal gives os via mail eller telefon. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Behandlings af personligeoplysninger
Personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har til enhver tid ret til indsigt i og til at berigtige dine oplysninger ved at kontakte Goods International ApS. Oplysningerne anvendes til at administrere dit abonnement, bestillinger, betalinger og evt. deltagelse i konkurrencer samt til information og markedsføring via telefon, post, e-mail og sms, i det omfang lovgivningen giver mulighed for det. Ønsker du ikke disse informationer, tilbud, fordele og nye tiltag fra Goods, kan du ændre dine personoplysninger ved henvendelse til Goods International ApS Kundeservice

Salgs- og leveringsbetingelser

Generel Information
Salg fra (www.goods.gl) sker af:

Goods International ApS,
Skudehavnsvej 1,
DK-2150 København,

CVR.nr. XXXXXXXX

E-mail: kundeservice@goods.gl
Tlf: +45 31508021

Hvis der er dele af nedenstående betingelser, som du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter kundeservice, inden du begynder at bruge hjemmesiden.

Vigtig meddelelse
LÆS VENLIGST FØLGENDE HANDELSBETINGELSER GRUNDIGT, INDEN DU BESTILLER VARER FRA HJEMMESIDEN.

Disse handelsbetingelser (“betingelserne”) finder anvendelse, når du bestiller eller køber varer på (www.goods.gl/shop). Handelsbetingelserne kan blive opdateret fra tid til anden (for eksempel for at afspejle ændringer i teknologien, vores forretningsmodel, vores systemkapacitet eller i relevante love og regler), og derfor beder vi dig godkende betingelserne, hver gang du handler hos os.

Hvis du ikke accepterer betingelserne ved aktiv afkrydsning i forbindelse med hvert køb, kan du ikke bestille eller købe varer på (www.goods.gl/shop).

Bestilling
Online-butikken er åben 24 timer i døgnet, men kan dog være lukket som følge af vedligeholdelse. En bestilling som er afgivet på en offentlig fri- eller helligdag, vil blive behandlet den følgende hverdag.

Du skal være mindst 18 år gammel for at købe varer på (www.goods.gl/shop) samt besidde et gyldigt kreditkort, der er accepteret hos Goods International ApS. Er du under 18 år gammel, skal du have et juridisk grundlag for at indgå en aftale med os.

Ved at afgive en bestilling på(www.goods.gl/shop), fremsætter du et tilbud om at købe varen du har valgt, på de vilkår der fremgår af betingelserne. Vi kan frit vælge at acceptere eller afslå dit tilbud om køb af varen. Indeholder din bestilling køb af flere varer, forbeholder vi os ret til at acceptere ordren delvist og afslå tilbud om køb af øvrige vare(r) under samme bestilling. Vi refunderer naturligvis eventuelt modtagne betalinger uden gebyrer eller andre omkostninger for dig.

Blandt andet forbeholder vi os ret til at afslå ethvert tilbud om køb i en af de følgende situationer, uden at være ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger:

  • Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres
  • Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet
  • Der opstår en utilsigtet fejl på (www.goods.gl/shop), fx en betalingsfejl, en prisoplysningsfejl el.lign.
  • Vi har grund til at tro, at du er under 18 år gammel

Vi kan kun acceptere tilbud fremsat på (www.goods.gl/shop). Vi behandler ikke tilbud fremsat på anden måde f.eks. i e-mails, breve eller fax.

På hvilket tidspunkt i bestillingsprocessen er du bundet af din ordre?
Inden afgivelse af bestillingen har du mulighed for at ændre de oplysninger, som du har indtastet, herunder leverings- og betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at ændre varerne eller fjerne varer fra din indkøbskurv.

I det øjeblik du klikker på ”Bestil med betalingsforpligtelse”, aktualiserer du betaling og kvitteringen vises på din skærm, er du bundet af dit fremsatte tilbud. Læs venligst mere under “Fortrydelsesret”.

Kvitteringen, som du modtager under overskriften ”Tak for din bestilling”, er en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget dit tilbud. Vær opmærksom på, at bekræftelsen ikke betyder, at vi har accepteret dit tilbud, og vi forbeholder os derfor retten til at afslå dit tilbud, selv om du har modtaget den automatiske bekræftelse, jf. ovenfor.

Kontakt venligst vores kundeservice, hvis du begik en fejl, da du foretog bestillingen.

Accepterer vi dit tilbud, modtager du en e-mail fra os under overskriften, ”Din ordre er afsendt”, der bekræfter at vi har accepteret din bestilling (ordrebekræftelse). Aftalen mellem os er indgået fra det tidspunkt, hvor ordrebekræftelsen er modtaget.

Efter indgåelsen af aftalen gælder reglerne om fortrydelsesret, se nedenfor.

Aftalens sprog
Aftalen kan kun indgås på dansk.

Adgang til aftalen
Med ordrebekræftelsen modtager du en bekræftelse på aftalens indhold samt en kopi af de accepterede handelsbetingelser. Vi opbevarer indgåede aftaler, herunder dit tilbud og ordre-bekræftelse, i et vist tidsrum, og vi anbefaler, at du ligeledes gemmer disse dokumenter, da de ikke nødvendigvis efterfølgende vil være tilgængelige på hjemmesiden. Læs venligst mere under “Følg din bestilling og se historik”.

Betalingsmetoder
Goods International ApS accepterer følgende betalingsmidler:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Visa Electron
  • Mastercard

Betaler du med kreditkort, vil du blive bedt om at indtaste kortets kontrolcifre. Du finder de tre kontrolcifre på bagsiden af dit kreditkort, oftest i højre side af kreditkortets bagside. Kontrolcifrene er nødvendige for at betalingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan også være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

Betalingsprocedure
Når din vare forlader vores varelager for at blive leveret, vil din betaling blive trukket på den valgte betalingstjeneste.

Priser og levering
Alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger og andre omkostninger er inklusive skatter, moms og afgifter. Ved køb på Goods International ApS’s webshop til levering på Grønland, fratrækkes momsen. Ved ekstern handel hos andre leverandører afholder køber selv momsen. Omkostninger vedrørende levering, fragt eller porto kan variere og lægges til for hver bestilling. Har du spørgsmål til leveringen af dit gods, anbefaler vi, at du kontakter Goods International ApS kundeservice.

Valuta
Du kan betale i Danske kroner (DKK).

Levering
Vi sender til hele verden med henholdsvis skibsfragt og flyfragt (standard og ekspres).

Leveringsbetingelser
Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen. Der leveres varer alle ugens hverdage.

Separate leveringer
Består din bestilling af flere varer, forbeholder vi os retten til at foretage separate leveringer. Separate leveringer kan være nødvendige, hvis visse varer er forsinket eller ikke er på lager på bestillingstidspunktet. Du vil forud for købet blive informeret om, at din bestilling er undergivet separate leveringer.

Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter leveringen. Ser emballagen ud til at være skadet, bør du afvise at modtage varen. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler skal dette informeres til Goods International ApS. Læs mere under “Defekter varer og fejl-leverancer”.

Følg din bestilling og se historik
Du kan oprette en profil på Hjemmesiden, her kan du se dine tidligere bestillinger.

Fortrydelsesret
Goods giver dig ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 30 dage på varer handlet direkte igennem www.goods.gl/shop – (IKKE eksterne leverandører). Din fortrydelsesretten udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele din beslutning til Goods International ApS’s kundeservice om at du vil fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring via e-mail eller ved telefonisk henvendelse. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Du afholder de direkte udgifter i forbindelse med returnering af varen til os.

Ved varer købt igennem ekstern leverandør, vil det være de gældende regler hos den eksterne leverandør, som vil være gældende.

Uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Hvis du har taget varen i brug ud over hvad der er nødvendigt for at konstatere varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, forbeholder vi os retten til, efter en konkret vurdering i hvert tilfælde, at reducere tilbagebetalingen eller lade tilbagebetalingen helt bortfalde.

Hvis du sender varen retur, skal denne sendes til (her kan du download en returseddel download her):

Goods International ApS lager
c/o Ackro, Farverland 6, 2600 Glostrup

Emballage
Din reklamationsret gælder også, selvom du har brudt emballagen for at vurdere eller prøve en vare f.eks. tøj eller sko – men tag ikke varen i brug, reklamationsretten bortfalder, hvis produktets salgsværdi er forringet.

OBS! Du må ikke bryde forseglingen på cd’er, DVD’er, software, computerspil og andre forseglede medieprodukter, hvis du vil returnere varen

Mangelfulde varer og forkerte varer
Hvis din vare lider af en mangel eller vi har leveret en forkert vare, bedes du kontakte Goods International ApS’s kundeservice. Kan du allerede konstatere manglen mv. på tidspunktet, hvor transportøren ønsker at foretage levering, bør du nægte at modtage varen. I tilfælde af en mangelfuld vare eller forkert vare, kan du vælge mellem følgende muligheder:

  • Returnere varen og få refunderet købsprisen og alle leveringsomkostninger, når vores kundeservice har behandlet returvarerne, eller
  • Beholde varen og anmode om en forholdsmæssig reduktion af købsprisen

Når du kontakter Goods International ApS’s kundeservice skal du oplyse bestillingsnummeret, eventuelt varenummer og beskrive hvad der er galt med varen. Du må også meget gerne vedhæfte billede af varen der så vidt det er muligt viser defekten. Du er ansvarlig for leveringsomkostninger af returvaren. Vi tilbagebetaler naturligvis købsprisen, når vi har modtaget varen på vores lager.

Ved køb igennem ekstern leverandør, hvor Goods International ApS blot står for transporten, vil det være den eksterne leverandørs handelsbetingelser, som vil være gældende.

Opdatering af hjemmesiden
Vi gør vores bedste for at opdatere hjemmesiden samt sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne kan dog opstå, og nogle gange opdager vi, at prisen for en vare er angivet forkert. Opdager vi en fejl i prisen for en vare du har bestilt på hjemmesiden, vil vi give dig besked hurtigst muligt. Under disse omstændigheder vil vi underrette dig om den korrekte pris for varen og give dig mulighed for at købe varen til den korrekte pris. Er vi ikke er i stand til opnå kontakte med dig, vil vi bruge vores ret til ikke at acceptere dit tilbud.

Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til betingelserne, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.

Aftalens fuldstændighed
Disse betingelser udgør de fuldstændige vilkår for aftalen mellem os.

Ugyldighed
Såfremt en eller flere af betingelserne i nærværende handelsbetingelser måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, finder de øvrige bestemmelser fortsat anvendelse.

Overdragelse
Vi er berettigede til at overdrage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen indgået med dig, tredjemand. Overdragelsen er naturligvis forudsat af, at standarden af den service du modtager ikke forringes. Vi giver dig meddelelse om en eventuel overdragelse. Ved at acceptere disse vilkår samtykker du til en sådan eventuel fremtidig overdragelse. Samtidig accepterer du, at fra tidspunktet, hvor vi har givet dig meddelelse om overdragelsen, kan dine rettigheder kun gøres gældende overfor den pågældende tredjemand.

Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst vores (abonnementsbetingelser – behandling af personlige oplysninger), som fortæller om hvordan vi bruger de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren.

Klageadgang
Du har adgang til at klage til forbrugerklagenævnet, hvis du er utilfreds med varen, du har købt og ikke kan blive enig med vores kundeservice om en fornuftig løsning på tvisten. Klager kan rettes til forbrugerklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, www.forbrug.dk.

Følg linket for at indgive en online klage hos forbrugerklagenævnet:
minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kundeservice@goods.gl

Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, herunder aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.

Tak!